Immaterial- og markedsføringsret (IPR)
Abel & Skovgård Larsen rådgiver om de klassiske immaterialretlige discipliner omkring patent-, brugsmodel-, ophavs-, design- og varemærkerettigheder. Vi yder også rådgivning om rettigheder til markedsføring, domænenavne og knowhow.
Vi bistår herunder blandt andet med juridisk rådgivning i forbindelse med:
- stiftelse af immaterielle rettigheder
- løbende håndtering og beskyttelse af immaterielle rettigheder
- indgåelse af aftaler vedrørende rettighederne, herunder i forbindelse med overdragelse af virksomheder.
Vi bistår klienter i spørgsmål om håndhævelse eller krænkelse af immaterielle rettigheder, herunder:
- administrative indsigelses- og ophævelsessager i Patent- og Varemærkestyrelsen
- fogedforbudssager
- bevissikringssager
- retssager ved domstolene i øvrigt, herunder vedrørende erstatning for krænkelser
Som en del af vores ydelser på området bistår og rådgiver vi desuden i sager om produktefterligninger og piratkopiering og anden markedsføringsret, ligesom vi håndterer domænenavnekonflikter blandt andet ved Klagenævnet for Domænenavne.