26. maj 2010
Rekordstor godtgørelse for manglende ansættelsesbevis
Københavns Byret har i en dom fra den 22. april 2010 tilkendt en lønmodtager en godtgørelse svarende til 20 ugers løn for manglende ansættelsesbevis.
Historik:
Som det sikkert er de fleste lønmodtagere og arbejdsgivere bekendt, har vi i Danmark siden 1993 haft loven om ansættelsesbeviser, der har stillet krav til arbejdsgivere om at udarbejde skriftlige ansættelsesbeviser for lønmodtagere med mere end 8 timers gennemsnitlig arbejdsuge. Højesteret fastslog i 1997, at godtgørelsen i tilfælde af mangler ved ansættelsesbeviset skulle resultere i en godtgørelse på kr. 5.000 eller kr. 10.000, afhængig af, om manglen havde givet konkret anledning til tvist. I grove tilfælde kunne godtgørelsen blive højere. I 2007 ændredes ansættelsesbevisloven, idet man fra lovgivers side ønskede at nedsætte godtgørelsen til kr. 1.000 i tilfælde af bagatelagtige og undskyldelige mangler, mens man samtidig ønskede en større grad af individuel fastsættelse af godtgørelserne. Loven giver nu mulighed for at tilkende op til 13 ugers løn, og i grove tilfælde op til 20 ugers løn. Indtil nu er der fra landsretterne tilkendt mellem 2-6 ugers løn.
Københavns Byrets dom:
Sagen fra Københavns Byret handlede om en tjener, der i november 2007 startede på prøve i en café. Hun overgik i løbet af 2008 til at være bestyrer, men parterne var ikke enige om, hvornår i 2008 det skete. Den 11. august 2008 kom hun ud for en arbejdsulykke, og hun var herefter sygemeldt indtil den 14. november 2008. Hun modtog alene sygedagpenge under sygdomsforløbet. HK rejste herefter krav mod arbejdsgiveren på løn under sygdom, idet man gjorde gældende at den ansatte var overgået til funktionæransættelse ved overgangen til bestyrer. Da der ikke var udarbejdet et ansættelsesbevis, rejste man tillige krav om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
For retten var der således tvist om såvel den ansattes stillingsbetegnelse, arbejdsforholdets begyndelsestidspunkt, lønnen og arbejdstiden. Da den ansatte endvidere havde rykket for et ansættelsesbevis, og på trods heraf ikke modtaget noget, fandt retten, at der skulle udmåles maksimumgodtgørelse på 20 ugers løn, svarende til kr. 98.800.00. Retten dømte ligeledes arbejdsgiveren til at efterbetale løn i sygeperioden.
Det vides pt. ikke, om dommen er anket.
Kommentar:
Dommen illustrerer vigtigheden af, at arbejdsgivere sikrer sig, at der er udarbejdet ansættelsesbeviser, og at disse følger lovens krav. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at godtgørelser efter ansættelsesbevisloven er skattefri for lønmodtageren, og at der tilsvarende ikke er fradragsret for arbejdsgiveren(!). Efter lovændringen i 2007 må det forventes, at godtgørelsesniveauet i grovere tilfælde er klart stigende, og det gør selvsagt behovet for at følge loven desto mere vigtig. Det forventes, at Højesteret i andet halvår af 2010 vil tage stilling til godtgørelsesniveauet, og Abel & Skovgård Larsen vil selvsagt følge udviklingen i retspraksis tæt.
*****
Yderligere spørgsmål til dommen eller til lov om ansættelsesbeviser kan stiles til advokatfuldmægtig Dennis Feyling Serup (dse@abel.dk), Abel & Skovgård Larsen, Århus, eller advokat Søren Narv Pedersen (snp@abel.dk), Abel & Skovgård Larsen, København