25. november 2010
Advokat Flemming Bastholm er af Skifteretten i Århus blevet antaget som fast likvidator/kurator i sager om tvangsopløsning af selskaber. Flemming Bastholm har mange års erfaring med behandling af sager indenfor rekonstruktion, konkurs og gældssanering og har også tidligere bistået skifteretten med tvangsopløsningssager.
Tvangsopløsning iværksættes af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, hvis et selskab ikke aflægger regnskab eller står uden forskiftsmæssig ledelse eller revision. Antallet af tvangsopløsninger har i de senere år været stigende. Ved behandlingen af disse sager er der særlig fokus på at undersøge forholdene i de situationer, hvor selskaberne efterlades uden væsentlige aktiver, men med en betydelig gæld til kreditorer, herunder det offentlige.