ASL

I afgørelse af 3. august 2011 fastslår Højesteret, at ensidige sagkyndige erklæringer, indhentet før sagens anlæggelse ved domstolene, som udgangspunkt kan fremlægges under retssagen som bevis. Endvidere fastslår Højesteret at en sådan erklæring, der er fremlagt som bilag i sagen, tillige som udgangspunkt skal fremlægges for en skønsmand, sammen med sagens øvrige bilag, i forbindelse med afholdelse af syn og skøn under retssagen.

Indledning

Det er udgangspunktet i dansk ret, at ensidigt indhentede udtalelser og erklæringer alene kan fremlægges i en civil retssag, såfremt disse erklæringer er af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, og er indhentet forud for sagens anlæggelse ved domstolene[1].

Derimod vil en ensidig erklæring, der er indhentet efter sagens anlæg, ikke kunne fremlægges som bevis under retssagen[2].

Det følger af retsplejelovens § 201, at det i civile sager skal fremgå tydeligt, hvad der er ”skønsforretningens genstand og øjemed”. Det er herved efter praksis udgangspunktet, at skønsmanden skal have udleveret alle de i sagen fremlagte bilag, således at hans besvarelse også kan omfatte en stillingtagen hertil.

Sagen

En supermarkedskæde havde, som lejer overfor udlejer, krævet lejenedsættelse med henvisning til bestemmelsen i erhvervelejelovens § 13 om markedsleje. Forud for sagsanlægget ved domstolene havde lejer fået udarbejdet en erklæring fra et ejendomsmæglerfirma vedrørende markedslejen for det omtvistede lejemål. I forbindelse med sagens behandling i byretten, var der blevet truffet beslutning om afholdelse af syn og skøn til brug for fastsættelse af markedslejen for lejemålet.

Spørgsmålet om fremlæggelse af erklæringen som bilag i sagen, samt om erklæringen skulle fremlægges for skønsmanden i forbindelse med skønsforretningen, blev indbragt for Landsretten og herefter Højesteret.

Udlejer havde under sagens behandling ved Højesteret protesteret mod fremlæggelsen af mæglererklæringen med den begrundelse, at der var tale om en skønsmæssig erklæring vedrørende præcis det forhold, som blev behandlet under retssagen, og som skulle belyses ved syns- og skønsforretningen. Erklæringen var efter udlejers opfattelse således ikke af teknisk karakter. Udlejer gjorde endvidere gældende, at erklæringen ikke skulle fremlægges for skønsmanden, da fremlæggelse ville medføre en betydelig risiko for påvirkning af skønsmandens vurdering.

Lejeren henviste til bevisførelsesreglerne i erhvervslovens § 13, og gjorde gældende, at erklæringer indhentet forud for sagens anlæggelse som udgangspunkt skal indgå i sagen, og at der i den omhandlede sag ikke var grundlag for at fastslå, at erklæringen var af en sådan karakter at den burde udelades. Endvidere gjorde lejeren gældende, at erklæringen skulle fremlægges for skønsmanden, idet denne alligevel i praksis ville benytte sig af kollegaers eller øvrige personer i sit netværks vurderinger.

Højesterets dom

Byretten lagde med henvisning til Højesterets afgørelser af 1. maj 2007 og 2. juli 2008[3] til grund, at ensidige sagkyndige erklæringer af teknisk karakter, eller erklæringer der beskriver det faktiske sagsforløb, indhentet før sagens anlæg, som udgangspunkt kan fremlægges som bevis under sagens behandling ved domstolene. Endvidere fandt byretten, at dette var på linje med bevisførelsesreglerne i erhvervslejelovens § 13, og at der ikke var fremkommet konkrete oplysninger i sagen om erklæringens indhold eller tilblivelse, der talte imod fremlæggelsen af denne. Byretten fandt endvidere, at skønsmanden som udgangspunkt ved udmeldelse af syn- og skøn skal have udleveret alle sagens bilag, herunder også den omhandlede erklæring, idet denne ikke ud fra det oplyste var kommet til på uforsvarlig vis, eller på anden måde var egnet til at påvirke skønsmanden vurdering.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med henvisning til byrettens begrundelse.

Højesteret bemærkede, med henvisning til egen kendelse af 7. oktober 2010[4], at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser eller erklæringer om forhold af teknisk, økonomisk eller lign. karakter, der er indhentet inden sagsanlægget hos sagkyndige. Højesteret fandt på denne baggrund, ligesom byretten og landsretten, at der ikke ved den i sagen omtvistede mæglererklæring var forhold der gjorde at dette udgangspunkt skulle fraviges, hvorefter erklæringen kunne fremlægges som bevis i sagen.

Højesteret fandt endvidere, med henvisning til egen kendelse af 15. juni 2010[5], at erklæringen skulle fremlægges for skønsmanden forud for skønsforretningen, da det ikke var godtgjort at denne var uden betydning for sagen, eller at erklæringen var egnet til på utilbørlig måde at påvirke besvarelsen af skønstemaet.

Abel og Skovgård Larsens kommentarer

Med denne afgørelse bekræfter Højesteret således, det allerede gældende udgangspunkt i dansk ret om, at ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer eller udtalelser, der er indhentet forud for sagens anlæggelse ved domstolene, som udgangspunkt kan fremlægges som bevis i retssagen. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, såfremt der foreliggende omstændigheder omkring erklæringens tilblivelse eller såfremt andre forhold giver anledning hertil.

Endvidere bekræfter Højesteret, at såfremt der udmeldes syn- og skøn i forbindelse med en retssag, skal skønsmanden som udgangspunkt have udleveret alle sagens bilag. Dette følger tillige af retsplejelovens § 201, hvorefter det, i borgerlige sager, i udmeldelsesdekretet tydeligt må angives, hvad der er forretningens genstand og øjemed.

Bilag der har karakter af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, skal tillige udleveres til skønsmanden forud for skønsforretningen, uanset at dette bilag indeholder en anden fagmands vurdering af sagen. Udgangspunktet må dog fraviges, hvor bilaget på forhånd skønnes at være uden betydning for besvarelsen af skønstemaet, eller hvor bilaget må anses for egnet til, på utilbørlig vis, at påvirke besvarelsen.

På baggrund heraf bør det i forbindelse med varsling af lejeregulering til markedsleje, jf. erhvervslejelovens § 13, overvejes at indhente en ejendomsmæglervurdering, idet denne kan forventes at indgå i rettens bedømmelse af sagen.

*****

Spørgsmål til dommen eller til ensidige sagkyndige erklæringer kan stiles til advokat Kasper Westberg (kwe@abel.dk), Abel & Skovgård Larsen, København, og advokat Jakob Nielsen (jn@abel.dk), Abel & Skovgård Larsen, Aarhus.