22. februar 2012
Abel & Skovgård Larsen har rådgivet aktionærerne i Danika Grønt A/S i forbindelse med salget af selskabet til den tyske koncern Wernsing Feinkost. Transaktionen er gennemført torsdag den 9. februar 2012.
Danika Grønt A/S producerer kartoffelprodukter til foodservice markedet, og er leverandør til en bred kreds af professionelle fødevaregrosister i både Danmark og udlandet. Wernsing Feinkost-koncernens aktiviteter er ligeledes indenfor fødevareindustrien og omfatter i forvejen de danske virksomheder Flensted A/S og Flensted Snitgrønt A/S.
De tre sælgere fortsætter alle som del af ledelsen for den samlede danske division af Wernsing Feinkost.